Øvrige mærker

 

Tøj, der gør dig høj

Er du vild med vintage-looket har du også mødt de mennesker, der ikke er det. De har ikke fanget magien eller de synes vi har fået magien galt i halsen. Sidstnævnte dementerer vi øjeblikkeligt - vintage er nemlig ren magi.


{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{::product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}}

Vintage-feber

Vi har begge typer mennesker i Mustus. Nogle kommer specifikt for at se, nyde og købe vintage-inspireret tøj - andre er ved at kløjs i deres V6. For hold op noget “gammeldags” tøj vi har på hylderne. Kender man ikke forskel på vintage, retro og gammeldags er det for så vidt rigtigt nok - men for mange er vintage en livsstil på linie med klidmostre, motionscentre og skoleridt som tidsfordriv. Vi står ved vores last, os kvinder med vintage-feber og mange af os synes, at det gængse stangtøj er gabende kedeligt, konet og ja: GAMMELDAGS.

 

Tidstypisk - tidløst

Når alt kommer til alt er det os vintage entusiaster, der er de rigtig godt gammeldags - for vi var gammeldags først. Vi går i tøj som det fra 20erne, 30erne, 40erne, 50erne, 60erne og 70erne og det var jo gammeldags allerede i 80erne. Går du i tøj fra 2010, ja, så er det allerede voldsomt gammeldags - for den typiske stangmode holder i bedste fald kun 1 år. Vintage begrebet opstår, når tøj er over 20 år gammelt … og det er derfor populært blandt mange samlere at postulere, at beholder vi bare vores gamle kluns, så bliver det moderne igen på et tidspunkt. Med mindre det er egentlige anerkendte designs er det en sandhed med store modifikationer. Om det er brugt eller stadig originalt emballeret, om det er velbevaret og i gode materialer spiller også en rolle.

 

Originalt vintagetøj er en investering og kan typisk findes i metropoler som London, Paris og New York. Er du vaskeægte vintage-jæger interesserer du dig for mere end tøj, så er du dedikeret til investering, design, designers og historie. En kostbar hobby med mange faldgruber.

 

Vintage til folket

For 20-30 år siden opstod begrebet vintage-look. Dengang lod designere sig inspirere af tidligere tiders snit og stoffer - præcis som man har gjort på teatrene til alle tider. Nu blev historisk tøj pludselig til en ny slags streetwear og det blev en stilart i sig selv. Tendenser er fortsat, har bredt sig og er blevet en mindre industri. Populariteten af tøj med vintage-look har med tiden vundet indpas alle steder, og det har selvfølgelig også fået priserne på tøjet til at falde. I dag koster vintage-look tøj hverken mere eller mindre end “almindeligt” tøj.

 

Til udtryk

Hvad er det så nogle af os elsker så højt? Hvorfor foretrækker vi tøj med vintage-look? Det er nok de færreste af os, der altid har været med på dillen … den er kommet til os. Jeg startede selv i cowboybukser, sweatshirts og kondisko, og alternativet til det var en cowboynederdel, en t shirt og et par sandaler. Egentlig handlede det mest om at være praktisk og have tøj på kroppen, ikke skille sig ud eller gøre sig bemærket. Tøj var en nødvendig foranstaltning og ikke noget jeg forholdte mig til. Sjovt, anderledes og gammeldags tøj hørte til i udklædningskassen i bunden af skabet og det var min mor heller ikke sen til at minde mig om, når jeg svingede rundt i en af min mormors farvestrålende kjoler med fuld sol.

 

At finde sig

Som så mange andre har jeg også haft min sorte periode. Alt tøj skulle være sort og min makeup fulgte lydigt med. Sort over hele linjen. Dengang syntes jeg farver røbede mig og gjorde mig sårbar - sort skjulte mig. Jeg blev anonym og umulig at nå. At sort er elegant er et faktum, men det er også en flugt. En undskyldning. En 0 stilling. Vintage-looket tog jeg først til mig som voksen, og jeg oplever det som lidt af en åbenbaring. Tøj udtrykker, om man vil det eller ej, også en selvrealisering … og det var først i de store skørter, de højtaljede jeans, de strikkede cardigans og ternede kjoler jeg følte mig rigtigt fremkaldt og set. Tøj er (også) en følelse.

 

Kvinde nu - kvinde før

Af og til har jeg hørt kvinder sige om sig selv: “ - jeg burde være født i en helt anden tid.” Nogle gange drejer det sig om værdier og normer, andre gange om mode og udseende. Jeg forstår godt de kvinder, der udtrykker det sådan. Er man forgabt og knyttet til et andet årti er det en oprigtig følelse af at være blevet sat af for sent, og uanset om andre har tvivlsomme kommentarer om en undervejs, ja, så er det sådan landet ligger. At være til knaldrød læbestift og ternet vintage nederdel er en eksponering af en indre følelse - på ingen måde politisk a la ‘kvinder bør ikke have stemmeret’ eller på anden anti-feministisk aktivitet, hele budskabet ligger i stilen og moden der engang var. Udtrykket. Om der går lidt Søs og Far til 4 i den, ja, det kan da godt være - for Søs er blændende skøn i den gamle filmklassiker. Hvor kærligheden til vintage har sit udspring er slet ikke afgørende, for alt udspringer af noget og inspirationens og kunstens muse arbejder på tværs af tid og rum.

 

At vintage-moden er alt andet end den senere så populære uni-sex mode er et faktum. Vintage-moden hylder kvindekroppen og holder solidt fast i Epe, Poul Sørensens og Aage Stentofts morsomme og populære revyvise: Sådan var det ikke i 90’erne. Den er en hyldest til tiden der var engang, og om kvindekroppen i vintage-udgave synger Grethe Sønck i 1944:

 

“Det var vi ikke i halvfemserne,

da var der noget på gesimserne.

Mens korsettet sprang,

dansed vi can-can

og tara-da-bom-diæ ..”

 

At være kvinde og se ud som en kvinde er ikke bare en menneskeret, det skylder vi også vores formødre at være og i særdeleshed de pigebørn, der kommer efter os, Det er gennem vores mangfoldige udtryk de skal finde deres eget feminine udtryk. Ingen har det endegyldige svar på, hvor og hvordan det findes - men kvinder til alle tider har gjort imponerende flot.