King Louie

Hop i det hotte

King Louie er et brand helt for sig. Designerne bag, skaber spændende mode, som er inspireret af 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Flot og hot og et selfie værd.

 


{{amount}}
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{::product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}}

King Louie og hans dronning

Mange stiller os spørgsmålet: Hvad er vintage? At bruge ordet vintage om tøj er et nyere fænomen, for egentlig er vintage et begreb, der bruges om portvin og champagne. Her betyder det en ypperlig og unik årgang. Nogle vil i stedet bruge ordet retro, som også dækker den klassiske periode imellem 40’erne og 70’erne. Når King Louie begejstres ved vintage er det fordi, der også i modens verden er særligt fantastiske "årgange". Fortidens store designere bragte en fantastisk arv med sig til næste generation, og den er ikke let at sidde overhørig. Den nytænkende og farvestrålende designvirksomhed King Louie - som vi her præsenterer, nyfortolker og omsætter mange af fortidens tendenser til gangbare og højaktuelle hits med enorm appeal, og det giver en vitalitet i modebilledet uden sidestykke. Kvinder, der ikke før er gået stort op i tøj og fede kjoler, har jeg set forvandle sig for øjnene af mig - for King Louie er en forelskelse værd.

 

Et helstøbt kongerige

Vores sortiment af King Louies bestsellere er bredt, og er let at kombinere med andre vintage-look mærker vi fører. Vi garanterer dig kvalitet og personlighed, og du kan ikke undgå at trække på smilebåndet og få noget helt særligt med dig hjem. Enhver garderobe kan trænge til et pift og en "opgradering", og her har det hollandske firma King Louie en stribe gode bud og forslag. Lad dig ikke nøjes, men vov farver, unika og håndværk i den ånd det er tænkt; (op)lev med alt du er. Er du en virkelig prinsesse? - som hende prinsen leder efter i eventyrene? Ja, så er du i brandet King Louie godt på vej. For der er oplevelser og feel good mood at hente. Både til dig med lange ben og til dig med de lidt kortere. Til dig de kalder en streg i luften, og til dig med lidt mere på sidebenene.

 

En flirt med kongen

King Louie har et særligt flair for tøj til kvinder, og de bidrager med eksklusivitet og originalitet både når det kommer til kjoler, bluser, cardigans o.a. Samtidig har de stort fokus på de kvaliteter de anvender i produktionen, og naturlige fibre med blødhed og komfort indgår med sikkerhed. Måske firmaet er mest kendt for sine karakteristiske prints, farver og broderier - kombinationer og "drillerier". De har enorm sans for detaljen, og bringer fortid og nutid sammen i mesterstykker af nytænkt vintage. Lad blot King Louie flirte med dig, og tillad den glæde og vildskab, der gør godt gammeldags glad i låget. Jeg elsker vintage, og jeg elsker King Louie og når de to størrelser smelter sammen til en helhed bryder solen frem og jeg må stå ved den lille fy-følelse jeg har: “Jo, man kan godt købe sig lykkelig.”

 

Vild med vintage

Vidste du forresten godt, at grunden til vi altid skriver perioderne fra de årgange, som diverse virksomheder lader sig inspirere af, skyldes at vintage er en generisk term, der strækker sig imellem 1920’erne til 1970’erne. En ”vintage kjole” er derfor et vidt begreb, og den kan have rødder i en periode, der strækker sig over et halvt århundrede. Tøj før 1920’erne bliver betegnet som antikt, hvor at definitionen for tøjet efter efter 70’erne, bliver betegnet som retro.

 

Små hilsner fra fortiden

Stilen er især blevet populær, grundet dens farverige univers, samt den forholdsvis store forskel fra nutidens mode tøj. Moden i dag er meget anderledes end dengang, og vi hilser moden af i dag velkommen - men stadigvæk er der noget at hente i det der var engang. King Louie har om nogen samlet trådene og forvandlet antik, vintage, retro og nutid til en farverig fanfare af kollektioner sæson efter sæson. Forskellen sidder i detaljen, og en syning ved et ærme, en dekolletering eller en glemt farve hentet frem fra 20’erne gør hele forskellen. Af og til føles det som om erindringen bliver blæst igennem af King Louies mange designs, for der gemmer sig lidt fra oldemor, lidt fra tante, lidt fra mormor og lidt fra mors ungdom i det hele.

 

Bevar originalerne

Der er aldrig egentlige kopier, men blot blide anstrøg af en tid, der er gået. Vi fører mærker, hvor vintage og retro dimensionen er 1:1, men King Louie er et andet sted. De præsenterer nyfortolkninger og gør det formidabelt godt. Legen med begreberne er langt mere present hos King Louie, og for mange kvinder er det den helt rigtige balance - hvor vintage for nogle af og til kan virke næsten karikeret og overdreven, er King Louie en elegant potpourri af fine dufte; som lavendelposer i karlekammerskabe eller rosenvand i rosenbrød.

 

Vi ses i Mustus

Er du i Svendborg eller bare online, så læg vejen forbi Mustus og den pragtfulde eventyrverden vi opdyrker dag efter dag. Hos os finder du et kæmpe King Louie udvalg og vi vil glæde os til at guide dig, så du finder den helt rigtige model til dig. King Louies kjole er ofte i jersey og viscose, og det sikrer dig en blød og behagelig kjole du kan bevæge dig i og som følger dine former. Uanset tid og sted er en King Louie kjole på sin plads - til hverdag og fest - vinter og sommer. Mange af King Louies kjoler er uden ærmer eller med kort ærme, hvilket er en meget typisk vintage detalje. Bemærk derfor King Louies mange fede cardigans i alle verdens farver, de er bogstaveligt talt skabt til alle kjolerne, der giver dig bare arme.

 

Leg med farver, udtryk og mønstre og vær ikke bange for at blande. Fyrværkeri er flot - også dem med mange farver. Så vær dit eget daglige festfyrværkeri.