du Milde

Søstrene Mette og Rikke står bag det danske kvalitetsmærke: du Milde, og de to har siden 2008 formået at slå deres stil og glæde ved kjoler fast med syvtommersøm. Søstrene bag det populære mærke er sande ekvilibrister, når det kommer til særegne kjoler krydret med romantik, kitch og vintage. Deres talent for at komponere mesterstykker med farverige garner, knapper, tekstiler og bånd er sublim og en uomtvistelig ressource i søstrenes DNA. Det danske designtøj sælges i dag i 7 lande og alle steder kjolerne når ud, udstråler de dansk kvalitet, karisma og charme. Os piger i Mustus er stolte af at formidle du Milde kjoler til kvinder i det ganske land; ung som gammel, smal som bred. At være velklædt og kvalitetsbevidst er for os alle. At føle sig godt tilpas er en menneskeret. Du er dejlig, sådan er det bare.


{{amount}}

du Milde bruger altid lækre og åndbare materialer som viscose og bomuld. Ofte er kvaliteterne også med komfortabelt stræk og det betyder, at modellerne altid sidder godt. De følger dine former og er til for dig. I en travl hverdag er det vigtigt, at tøj både er smart og behageligt. Det må ikke snære eller på anden måde begrænse dine udfoldelser. På den anden side er det også vigtigt for de fleste, at se godt ud og styrke et image, som udstråler noget bestemt. En du Milde pige er ofte kvalitetsbevidst, "med på noderne", glad for farver, feminin, stilsikker og med et "frækt glimt i øjet". Hun tør noget, er ikke bange for at vise sig frem og være anderledes. En du Milde pige er ikke begrænset af sin alder og ved bare, at hun er lækker og attraktiv også med gråt hår, med lidt for meget på sidebenene eller andre helt naturlige konsekvenser af at være et 'rigtigt menneske'.

 

Mustus står for vintage og retro - men også for fantasi og farver. du Milde rummer alle 4 elementer, men rækkefølgen kan variere fra model til model. Designerne bag du Milde er tydeligvis inspireret af vintage og retro, men egentlig er det færdige resultat på bøjlen eller hylden helt deres eget. Elementerne i mange af deres designs er hentet i retro fashion, det er super charmerende med både wienerlæg, bløde blonder, hæklede finesser og ærbare kjoler til under knæet. Når det er sagt er en ting sikker, du kan ikke kategorisere du Mildes kjoler i eksakte årtier: 40er kjolen, 50er nederdelen osv. De gør det på helt deres egen måde, og de gør det godt. De leger tydeligvis med de mange muligheder den brogede vintage verden tilbyder, og det giver et herligt output. Dvæler du et øjeblik ved deres designs og ser på hvilke virkemidler de anvender er man tilbøjelig til at udbryde: "Jamen jeg har aldrig set noget lignende!" du Milde er som det gamle poesivers, der lyder sådan her: 'Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du? Hvis er du? Jeg er sgu min egen'.

 

Her i Mustus er vi vilde med du Milde, og vi nyder sæson efter sæson at få fantasifulde og lækre kjolen ind af døren. De repræsenterer så meget energi og glæde og opfindsomheden i virksomheden synes ikke at have nogle grænser. du Milde er banebrydende og tør gå nye veje og de er et frisk pust i en verden, der ofte satser på sort, hvid og grå i helt klassiske snit. At turde er en del af du Mildes DNA, og når først du kaster dig ud i deres sanselige eventyrverden af jersey, hækling, kanter og knapper er det svært at stoppe igen. Ikke alene skiller du dig ud på den gode måde, du føler dig også veltilpas og har bevægelsesfrihed i en du Milde kjole.

 

At gå i kjole var for nogle årtier tilbage lidt gammeldags og outdated, men billedet er vendt igen. Kjoler er pragtfuld beklædning, og med nytænkning som den du Milde bl.a. præsenterer går vi amok i kjoler. Kjoler er både til hverdag og fest. De kan peppes op eller fades ned. Med strømper, cardigans og smykker er du fuldt ud i stand til at styre dit udtryk og du går ikke ned på variationsmuligheder - der er masser. Vi anbefaler dig at finde den du Milde model du befinder dig bedst i, den der sidder flottest på dig. Har du først fundet din favoritmodel vil du sæson efter sæson finde nye variationer over netop den.