Margot

 

Et hæderkronet brand er på vej til os og vi glæder os til - sæson efter sæson, at åbne for den store godtepose, der som en anden appelsin i turbanen er havnet netop her. Margot - the one and only.

 


{{amount}}
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{::product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}}

En familie med vokseværk

Med et trylleslag er vi blevet en del af familien Margot, og det gør os mildest talt glade. Vi har sværmet for Margot i flere år, for vi elsker hendes spektakulære og geniale designs. Margot passer som hånd i handske ind i vores øvrige sortiment, så vi har egentlig bare gået og trippet utålmodigt rundt efter det endelige startsignal. Nu er det ganske vist, og vi kan byde på den skønneste kaloriefrie konfekt fra Margot Mikkelsens hånd. Kjole-konfekt af den sjældne slags … og den er smagfuld, tidløs og delikat. Vi glæder os som ingen andre til at rulle den røde løber ud og pudse sølvbestikket, for gourmet-kjoler fortjener det bedste. Præcis som dig - og det er her trylleriet og eventyret begynder. Du og Margot skal forkæle hinanden og gøre drømme til virkelighed. Mustus er en farvestrålende og glad formidlingscentral, hvor kvinder og kjoler kan spotte hinanden og gå i lykkeligt selvsving.

 

 

 

Margot og de mange margodter

Designeren Margot Mikkelsen startede sin kjolesucces op under navnet Margot  i 2005. Dengang var kjole-dillen kun i sin spæde vorden, og jeg husker de første veninder, der henførte orienterede mig om, at deres kjoler var ÆGTE Margot. Med tiden har jeg lært, hvilken uovertruffen fryd, der kan ligge i at være ejerinde af netop en ægte Margot. Hvad er det, der gør forskellen? Er det specielt prestigefyldt eller hip´t at gå rundt og ligne en genopstået fra 60’erne eller 70’erne? Næ, det er slet ikke der `hunden ligger forarget´. Naturligvis er vi alle vores egen talsmand for, hvorfor vi går i netop dit eller dat - men Margot, jeg ved godt hvorfor jeg selv er en inkarneret margodte. Margot har den ultimative næse for vintage, og hun formår at omsætte de skønne "vintagefund" til kjoler der pirrer både sensualiteten, humoren og den voksne kvinde i ordets allerbedste forstand. Margot er voksne og modne pigekjoler, der i en og samme "røde tråd" forener alle aldre - eller ophæver dem, om man vil. Heri ligger efter min mening Margots magi, og den er efter min mening endnu ikke overgået af noget jordisk.

 

Kærlighed til kjoler med retrolook

Margot brandet udtrykker det selv sådan her: Vi har en særlig evne til at designe finurlige, skæve og lige i øjet detaljer. Hun udvikler sig konstant og er hele tiden i stand til at sætte sit helt personlige præg på de enkelte designs. Alle kjoler er med retro touch, farver, happiness, funky detaljer og sidst men ikke mindst - hvert design, hver style er fyldt med kærlighed til håndværket. Fra Margot kommer der 4 kollektioner årligt, og på ´The Margot Day´ x 4 - når den nye kollektion præsenteres - lyder trommehvirvlen. Et fedt snurrende rudiment af dobbeltslag, der får alle til at holde vejret og se så - da daaa!!!. Margot gjorde det igen, og straks er verden en mangfoldighed af kjoler rigere.

 

Tiltro til tekstiler

At være en margodte er også et stærkt statement, for der bliver tænkt grundigt over både miljøbelastningen. Alle Margots designs er Oeko-tex certificerede og firmaet anvender aldrig unødig emballage blot for et syns skyld. Også de digitale tryk, der er Margots egne, er Oeko-tex certificerede. At kjolerne er certificerede betyder, at du kan have tiltro til, at de tekstiler du har på kroppen ikke er sundhedsskadelige. Netop Oeko-tex certificeringen giver forbrugerne en sikkerhed, fordi varen er testet og godkendt for fravær af over 300 forskellige skadelige stoffer. Kemiske stoffer, der kan skade både dig og miljøet. Rigtig mange forbrugere har i dag en skærpet opmærksomhed på, hvad vi udsætter os selv, vores medmennesker og miljøet for, så Oeko-tex er en pålidelig sparringspartner at gå efter - præcis som Margot er det.

 

Når kjoler bliver til bluser

Margot er også gået ind i kampen mod tekstilspild, og derfor prøver de konstant at finde nye veje at gå, således de ubrugte stofruller ikke blot kasseres og på den måde belaster miljøet. En sjov og anderledes ide Margot praktiserer, i kampen mod ressourcespild er, at stofruller fra tidligere kollektioner anvendes som f.eks. kanter, detaljer og foer i de nye kollektioner. I perioder kører der også kampagner, hvor kjolestof forvandles til unikke bluser. At følge de kreative processer på tæt hold er i sig selv en stor oplevelse og hvem synes ikke, at en walk down Memory Lane er en uovertruffen oplevelse uanset. Tag en god veninde under armen og I kan promenere på Memory Lane og gøre forunderlige opdagelser i fællesskab. Sådan en tur udløser både latter, shopping og en hyggelig frokost … og hvilken kvinde modstår sådan et tilbud?!

 

En anden verden

Margot er på mange måder en livsstil og det er et valg du kan træffe med god samvittighed. Margot er siden brandet gik i luften i 2005 blevet til meget mere end kjoler - det er også sjov accessories, bluser, nederdele og anden pasionista beklædning. Paletten vokser og udvikler sig konstant og rejser du en tur ind i Margots forunderlige verden vil du betages og overraskes af de mange tanker, der nødvendigvis må ligge bag et så gennemført og opsigtsvækkende et brand.

 

Om du er Super Mom eller ej, så findes den helt rigtige Margot kjole til dig - om du elsker eller bliver elsket - om du er born to be mild eller det modsatte. Signalerne er brogede og sjove og netop de nævnte `ordlege´; Super Mom eller ej, elsker eller bliver elsket og born to be mild er snuppet fra Margots serie af finurlige badgets til voksne damer.