Container

Et skønt dansk brand så englene synger

Alle dage har Container været et af favorit-mærkerne. Vintage på sin egen skønne sære måde.


{{amount}}
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{::product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}}

Der var engang

Vi er nok nogle, der kan huske dengang Container første gang så dagens lys. Faktisk var jeg helt euforisk, da jeg første gang så kjoler fra det dengang ukendte mærke. Mon ikke det var omkring årtusindskiftet?! Tiden var en anden og jeg husker det som om, at når man var en skæv type med hang til noget anderledes, så var der egentlig kun den indiske stil - den her i bomulds batik med 700 broderier i alle regnbuens farver. Selvom genbrugsbutikkerne for længst havde set dagens lys var de ikke kult på samme måde som i dag. Vi syntes der lugtede lidt for meget af armsved i de tætpakkede lokaler og servicen i de pågældende butikker var heller ikke værd at skrive hjem om. Ordet Container havde slet ikke den samme magi som det har i dag.

 

Nyt Container tøj

Shopping har alle dage været en af favoritbeskæftigelserne. Dengang som idag er en vild shoppingdag erindringsværdi og noget af det bedste jeg ved. Især når jeg er i selskab med en god veninde. Niveauet af både dopamin, serotonin og melatonin svinger sig på ingen tid op i uanede højder. Præcis det samme skete, da jeg for en masse år siden trådte ind i yndlingsbutikken, som netop havde fået et spritnyt mærke hjem. Container hed det og jeg gik mildest talt shop amok. Mærket gav mig med et trylleslag den stil og det look jeg havde søgt og tilmed til et ganske rimelig pris. Følelsen af at finde min egen stil blev født med mærket Container, og der manglede ingenting: udvalget af kjoler, nederdele, bluser bukser og accessories var både fyldest og flot.

 

Dansk og dejlig

Hvem står egentlig bag det top lækre mærke? Det gør designeren Anita Holk. Hun har siden starten hvert år leveret fire årlige kollektioner til det europæiske marked. Hun har med stor fornemmelse for mode og mangfoldighed brugt trendy inspiration fra hele verden og ikke mindst fra genbrugsbutikkerne lige rundt om hjørnet. Med stor finesse har hun anvendt gamle gardiner, kniplinger, klokkestrenge, broderier samt army- og militærtøj i sine designs og hun har mikset og matchet med stort overskud og talent. Anita Holk har om nogen - og som en af de første - fået vintage-begrebet ned i øjenhøjde med os almindelige dødelige, og hun har skabt et unikt brand med rødder i eventyrene, de gode gamle dage og tiden fra før verden gik af lave. Deraf også den næsten provokerende navngivning af sit firma: Container. Holks indsats blev en kæmpe succes og i 2010 blev Container kåret til Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen.

 

Målgruppen for Container

Pigen og kvinden, der sværmer for brandet Container er uden alder. Heldigvis - for jeg har været forelsket i stilen den sidste 20 år og er ikke blevet sat af på vejen. Container kender pigen og kvinden de skaber tøj til. Hun har en særlig personlighed og nyder at udtrykke den gennem sin påklædning. Hun er en travl type med eller uden familie. Er aktiv og i nogen udstrækning også praktisk … men på sin egen måde. Tøjet fra Container tiltaler hende fordi hun hurtigt kan blive klædt fedt på uden at forholde sig til accessories af alle slag. Hendes tøj taler for sig selv og hun har holdninger uden at være selvhøjtidelig. Container pigen er både til elegante høje sko og til de praktiske flade - hun klæder sig meget efter humør. Hun er til mode, nostalgi og har en selvbevidst attitude. Samtidig er hun en type, som hylder kvalitet på mange fronter, f.eks indenfor: miljø, økologi og humanitære formål. Hun er ikke fanatisk, blot bevidst. Container-pigen nyder forkælelse, the good living og har et holistisk livssyn. Container udtrykker det sådan er: Hun synes hjemmelavet er lækkert, men dybfrost er også ok - så længe hendes dag hænger sammen. Jeg genkender mig selv og mange af mine veninder i den type beskrivelse.

 

En jysk Container

Virksomheden Container har stærke rødder i den jyske muld. Her har Anita Holk selv hjemme præcis som hendes stab af erfarne og dygtige medarbejdere. Alle står klar til at føre hendes pragtfulde designs ud i virkeligheden - ud til alle os begejstrede kvindfolk, der har fået øjnene op for, hvad der kan gemme sig i den subtile container af fantasifulde indslag. Container har alle dage lagt stor vægt på god kvalitet, og ordene individualitet og nærhed er centrale i virksomhedens dna. Hun vil gerne kæde de 2 ord ord på hendes designs og på det arbejdsmiljø hun er ansvarlig for. De 2 ord rummer uvægerligt et fundament af lydhørhed som udmønter sig i medansvar, effektivitet og deraf igen en høj standard.

 

1001 nats eventyr

Noget af det jeg elsker ved Containers tøj er, at det ikke er til at proppe i en bestemt boks med en label på. Meget af tøjet er underfundigt og uudgrundeligt og når tøjet ikke kan sættes i kasse kan jeg heller ikke, synes jeg. Container er virkelig en kogedigel af fantasi, kreativitet og mangfoldighed. På sin egen måde oser Container af vintage, fordi inspirationen er hentet i fortidens tosserier og genialiteter - der mikses og matches så der opstår helt nye udtryk og verdener. Lidt folkloristisk, lidt teatralsk - lidt eventyrprinsesse. Lidt af det hele kogt sammen til en skøn ny og saftig virkelighed. En af dem, der udtrykker mit vilde og farvestrålende indre. Når jeg ser Containers farver, prints og finurligheder bliver personligheden håndgribelig med et trylleslag, og du opstår som en anden Fugl Føniks.

Tøj har sit eget sprog. Container er ordekvilibrist.