Obsession

 

Det sorte bælte i mode

Ikonografisk og stilsikkert. Italian og glamour. Et strejf af Østen og en sjov tid som forsvandt.


{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{::product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}}

Lagenlook moden

Af en eller anden grund er denne stil elsket af kreative kvinder, og har været det i hundreder af år. I Danmark har vi kaldt det “lag på lag” moden, men for en række år siden var det som om “lag på lag” moden fik en lidt hård medfart, røg i glemmebogen … og netop nu opstår som en anden Fugl Fønix af asken. Vi har fået masser af det fedeste Lagenlook tøj hjem, og der er masser af skønne indslag fra Obsession. Obsession er et italiensk mærke, der vinder frem og sætter deres tydelige aftryk på modebilledet. Funky, quirky europæisk designet og produceret tøj, der med ægte lidenskab fanger skønheden i kroppens form. Netop Obsessions Lagenlook stil har en passion for forskellighed, og jeg tør vove det ene øje og hævde, at stilen står så stærkt i forhold til alle kvinder upåagtet alder, størrelse og form. Vi oplever, at rigtig mange kvinder har store komplekser over at være “rigtige” kvinder, og her tænker vi på de voksne kvinder, der ikke længere ligner teenagers eller en af modellerne fra Vogue. Livet går ikke sporløst hen over nogen af os, men der er stadig masser af glæde og good looking at hente.

 

Glem aldrig, at du er dejlig

Hvor har jeg mange gange set en smuk voksen kvinde forsvinde ind i prøverummet med en vintage kjole og komme forvandlet ud. Mange af de kvinder tror heldigvis deres egne øjne, og forstår at hende den lækre sild i spejlet er hende selv - men det sker også, desværre - at de øjne, der fanger sig selv i spejlet er fulde af selvkritik. Mange hæfter sig ved “det bløde på sidebenene”, mormor flæsket på underarmen, rynkerne, den hængende barm eller de grimme leverplettede ben … det er yderst sjældent (ja, jeg tror aldrig det er sket), at jeg forstår omfanget og ikke mindst konsekvensen af det selvbillede. Som sælger er jeg forsigtig med at sætte mig op mod en kvindes selvbillede, for ordene kommer tydeligvis fra hjertet og de kommer frem i lyset hver gang, der skal shoppes tøj. Som udgangspunkt udtrykker jeg det sådan her: “Jeg synes du ser dejlig ud, men du skal selvfølgelig også selv føle dig dejlig i det du har på, ellers bliver du ikke glad for dit køb.”

 

Iboende selvtillid

Tøj fra Obsession er gang på gang kommet mig til hjælp i en (kritisk) salgssituation, fordi netop Lagenlook moden er så super god til at camouflere. Obsessions designs er bedårende og fantastiske. Skønne farver, pragtfulde snit, bløde blonder, romantiske hæklerier m.m. Jeg har ikke en finger at sætte på Obsessions gennemtænkte designs, og jeg formidler af et oprigtigt hjerte de smukke, bluser, sweatre og bukser m.m. At sælge Obsessions forrygende gevandter er en sand glæde, blot ville jeg ønske, at stilen ikke blev valgt for at camouflere - men for at fremhæve. Moden fra bl.a. Obsession er så enestående, sybaritisk og overdådig, at den er et fænomen i sig selv. Selvtilliden bør være iboende i den enkelte og enhver kan gøre en la bella figura. Vi kan lære af den italienske kvinde med store krøller, rød læbestift og en kropsnær kjole. De tror mere end os nordboere på talemåden: Klæder skaber folk. Deres obsession er bredere og inddrager dem selv som det mest naturlige i verden. Mode betyder også innovation - og innovation betyder: At gå ud og opdage nye ting.

 

Tøj er en følelse

Obsessions skønne kollektioner handler også om romantik og nostalgi. De smukke toppe falder blødt og består ofte af minimum 2 lag. De lette stoffer, der ligger øverst er ofte transparente og med kig til stoffet under. Detaljerigdommen vidner om lidenskab for tøj og den udtalte sødme røber inspirationer fra fortidens mest signifikante stil. Vintage, retro - pikanterier og krinoliner. Ingen tvivl om, at Obsessions designere leger med både udtryk og historier fra de sidste mange århundreder - og de gør det med kærlighed til deres fag. Jeg vil sværge på, at Lagenlooks oprindelige formål ikke har været at gemme og camouflere en menneskekrop - tværtimod. Skønheden i de bløde stoffer - teksturen og fantasien, de knækkede og afstemte farver - de søde blonder og festoner - alt er en hyldest til menneskekroppen. I samme åndedrag må vi blot erkende, at sidegevinsten er brølende og virksom … du kan nemt “gemme” dig og gøre det til din obsession. En “titte-bøh” du styrer egenhændigt og hvor du er garanteret succes. Du bestemmer farten og kan gemme og uploade dig selv i de mængder og stykker du finder bedst.

 

Tøjet passer dig

Obsessions lagenlook mode har en anden kæmpe fordel, og den vil jeg med stor glæde afsløre for dig her. Obsession producerer kun tøj i one size - og det på den gode måde. Lagenlook moden har den altoverskyggende fordel, at den tilpasser sig kroppen - du skal ikke tilpasse dig moden. Obsessions one size chart inkluderer alle kropsfaconer fra størrelse small til størrelse xxl, og måden stofferne er skåret på betyder, at de på skønneste vis komme til at sidde flot og tilpas. Tøjet er på alle måder super behageligt at have på og det ser altid ud som om det passer til dig og din kropsfacon. Det betyder også, at har du elevatorvægt er Lagenlook moden lige noget for dig, for med Obsession skal du ikke ud og købe ny garderobe hver gang vægtkurven knækker. Tøjet vil finde dig og din facon i takt med, at du forandrer dig.

 

Obsession er som en rigtig god ven, der aldrig svigter. Obsession står dig bi gennem tykt og tyndt.