Sheen

 

Tid til kærtegn af kjoler

I en vild verden med mange tusind indtryk om dagen, er det svært at falde i staver. Kjoler fra en anden tid får tankerne til at falde til ro.


{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{::product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}}

Fokus på vintage

For 2 måneder siden havde vi aldrig hørt en lyd om brandet Sheen, nu er vi stolte af at præsentere mærket i vores butik med vintage inspirerede kjoler. Vi har hurtigt opdaget, at Sheen er et af de nye internationale navne, der står for både glamour, elegance og ikke mindst det, der står vores hjerte helt nært, nemlig: Vintage looket. Vores butik i Svendborg bugner af pragtfulde og anderledes kjoler, og du kan finde lækkert tøj inspireret af 20'ernes flappers og hele vejen op til 60'erne, 70'erne og 80'erne, hvor bl.a. Cheryl Tiegs og Beverly Johnson var trendsættende. Vi er intet andet end top motiverede, når det handler om at finde nye designere med fokus på vintage.

 

Kjoler fra en anden tid

For halvanden måned siden var vores indkøber i London på en stor messe, og efter 4 dage i Metropolen kom hun hjem med julelys i øjnene. Hun præsenterede os for Sheen Clothing som noget af det første og julelysene i øjnene bredte sig til os andre. Hvilket kæmpe udvalg af fantastiske kjoler, skirts og cardigans. Alt i stilsikkert og detaljerigt vintage og så til en konkurrencedygtig pris. Med Sheen på bøjlerne ville vi blive leveringsdygtige i både prom-, slid-, maxi- og skaterkjoler - og så i denne gennemførte stil. Er du til vintage er Sheen ikke til at komme udenom.

 

Kjoler til alle tider

Sødme, glæde, fashion, kant, detaljerigdom, feminint og anderledes er nogle af de buzz words, der først falder os ind. Ikke bare fortolket på en måde, men på mange variante måder gennem 20erne, 30erne, 40erne og 50erne. I 20erne blev de mere konservative kjoler skiftet ud med et mindre tungt look. Nederdelene blev kortere og med en praktisk slids, kjolerne blev lavtaljede og med lav bustlinje og den karakteristiske klokkehat var vildeste mode. Sheen har en lille smule 20'er inspireret tøj.

 

Vintage fashion

Sheen kommer rigtig meget på banen i forhold til 1930 inspirerede kjoler. Op gennem 30'erne blev tøjet mere praktisk, men det mistede hverken sin elegance eller femininitet. I perioden var der fokus på de kvindelige former, og både barm, talje og hofter var "inde i varmen". Lynlåsen blev lanceret, og den gav helt nye muligheder i både kjoler og nederdele. Bluser i lette stoffer som silke, rayon og chiffon var populære - gerne af den slags med bånd/sløjfe i halsudskæringen. Sheens 30'er kjoler springer i øjnene. De er søde og opfindsomme - men også anvendelige og nutidige. At vælge vintage samt beklædning med vintage-look er en oplagt mulighed for, at hoppe i en stil du beundrer og elsker. Stilen har i højeste grad glimt i øjet og giver dig rig mulighed for at lege med dit eget udtryk.

 

Ej blot til lyst

Stilen fra 1940'erne kender Sheen også til. De bruger den og fortolker den. I perioden var det populært med brede polstrede skuldre og nederdele med A-linie, der gik til knæet. Den populære facon var timeglasset. Krigen sætter også sit præg på moden, og de mere militærinspirerede kjoler gør deres indtog. Kjoler, bluser og jakker blev forsynet med skulderpuder, ærmer fik puf og halsudskæringerne var ofte boxy eller firkantede. Hud var ikke noget man flashede i større stil. Aftenkjolerne udgjorde dog en undtagelse, for her var spagetti stropper og halterneck helt oppe i tiden. Sheen har rigtig mange 1940 inspirerede kjoler og de er en fryd for øjet. Skønne farver og mønstre i typisk vintage- og retrostil inspirerer og glæder. Gå på opdagelse i alle de Sheen hits vi har hjemme netop nu - der er nok at glæde sig over.

 

Nye tider

Sheen står også model til 50'erne - eller rettere sagt (skrevet), de skæver også til 50'er stilen. De henter inspiration og ideer i den pragtfulde vintage- og retrostil fra dengang. I 1950'erne kom der nye produktionsteknikker til og det gav nye muligheder. Blomster, prikker, mønstre og striber blev en vital saltvandsindsprøjtning til tidligere afdæmpede farver som grå, beige og khaki. Pludselig kunne alle være med på moden, fordi den i langt højere grad en før blev masseproduceret. I 50'erne bragede den provokerende og fede rock and roll bølge ind over verden, der skulle være plads til bevægelse og dans. Poodle nederdelen tog pigerne (og fyrene) med storm - og med et petticoat til blev det ikke bedre. I samme årti begyndte pigerne at gå i bukser, hvilket ikke var andet end en revolution. Bukser til kvinder havde lynlås i siden og stropper i benudskæringen. Stropperne gik rundt om foden, så ikke benet blev blottet. I 1950erne kom også capribukserne, modebriller, handsker - og den ikoniske bra. Den som både løftede og adskilte. Ofte blev den også kaldt torpedo bhen p.g.a. de spidse koniske "dutter". En finstrikket bluse over sådan en bra, og der var ikke et øje tørt ;)

 

Sheen er primært vintage-look kjoler inspireret af de 3 epokegørende tiår. Alsidigheden er stor og der er en model til enhver årstid og enhver lejlighed.